Workshopforløbet

Workshopforløbet har fokus på at udvikle virksomhedens forretningsmodel og kundeprioritering. I forløbet introduceres virksomhederne til en struktur for forretningsmodeludvikling. Metoden er udviklet og gennemtestet i et forskningsprojekt i den grafiske branche. Værktøjerne er her afprøvet på en række grafiske virksomheder gennem forløb af 2-3 måneders varighed med hver virksomhed. Se: ”Den Grafiske Branche under forandring – nye forretningsmodeller og ydelsestyper under udvikling i den grafiske branche”.

Link:  http://www.grakom.dk/media/3864/den-grafiske-branche-under-forandring-sdu-rapport.pdf 

Modulerne er ydermere afprøvet via et særskilt workshop testforløb med tre forskellige grafiske virksomheder over to måneder. 

I løbet af arbejdet med modulerne finder en konkretisering og systematisering af tilgangen til forretningsmodeludvikling sted. Virksomheden kan vælge at facilitere forløbet internt eller evt. med en ekstern partner til at drive processen på baggrund af konceptualisering, værktøjer og procesbeskrivelse, der findes her på siden. Det er vores erfaring at det kan være særdeles vanskeligt for en virksomhed at styre processen og vidensløfte internt og vi anbefaler derfor at der benyttes en ekstern partner til at gennemføre modulerne.

Idéen er at virksomheden selv arbejder videre med at omsætte værktøjerne mellem workshopdagene/modulerne. Virksomheden får herved bl.a. et afsæt til implementering af forandring af virksomhedens forretningsmodel, der bygger på forskningsbaseret viden og innovation. 

Forløbet er udviklet af forskere med brancheviden og der anvendes anerkendte modeller for strategisk udvikling i forløbet.

Output for virksomheden er bl.a.: 

• overblik over virksomhedens strategiske situation

• adgang til værktøjer, der kan målrette virksomhedens kundeindsats

• forbedret evne til at omsætte virksomhedens strategiske mål i praksis