{"id":289,"date":"2025-01-13T10:27:47","date_gmt":"2025-01-13T10:27:47","guid":{"rendered":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/?page_id=289"},"modified":"2025-01-13T10:27:47","modified_gmt":"2025-01-13T10:27:47","slug":"hvad-er-segmentering","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/?page_id=289","title":{"rendered":"Hvad er segmentering?"},"content":{"rendered":"\n

Udgangspunktet for at segmentere er at der eksisterer forskellige behov p\u00e5 et givent marked. Disse behov er til tider stabile og til andre tider mere flygtige. Virksomheder har typisk ikke ressourcer til at betjene alle potentielle kunder og er derfor n\u00f8dt til at prioritere. Virksomheder b\u00f8r s\u00e5ledes m\u00e5lrette deres marketingindsats i forhold til udvalgte m\u00e5lgrupper for herigennem at opn\u00e5 konkurrencefordele og \u00f8konomisk gevinst. Segmenteringskriterier kan sammenflettes med \u00f8velsen fra tidligere om den gode kunde, p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de: I kan afd\u00e6kke kundens \u00f8nsker (m\u00e5lbarhed). I har mulighed for at betjene kunden (tilg\u00e6ngelighed). Det er tydeligt hvordan kunden ligner\/adskiller sig fra andre kunder (respons). Kundens og jeres \u00f8nsker matcher hinanden (kompatibel). Kunden har en passende st\u00f8rrelse og indtjeningspotentiale (\u00f8konomisk b\u00e6redygtig). Der er en vis stabilitet i kundens eftersp\u00f8rgsel, dvs. den \u00e6ndres ikke konstant eller er komplet uforudsigelig (segment stabilitet\/segment ustabilitet).<\/p>\n\n\n\n

Form\u00e5let ved at segmentere<\/h2>\n\n\n\n

Mange virksomheder behandler alle deres kunder ens. Alle f\u00e5r \u2019en super behandling\u2019; i.e. samme lunkne behandling. Vi vil gerne have jer til at bruge jeres segmentering til at\u00a0behandle kunderne forskelligt og dermed prioritere ressourcerne forskelligt. Ved at flytte ressourcer v\u00e6k fra de ineffektive kunder skulle der gerne frigives ressourcer til at servicere de gode kunder mere. Dermed bliver I st\u00e6rkere indenfor nogle s\u00e6rlige n\u00f8gleomr\u00e5der, hvor I s\u00e5 gerne skulle kunne konkurrere p\u00e5 markedet. Samtidig er sandsynligheden st\u00f8rre for at I herved sikrer st\u00f8rre v\u00e6rdi til jer selv; dvs. egen indtjening, d\u00e6kningsbidrag og overall rentabilitet p\u00e5 kunderne.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Det handler om at blive skarp p\u00e5 hvilke kunder man prioriterer og hvilke kunder og leverand\u00f8rer man gerne vil samarbejde og samskabe med. Id\u00e9en er at der ligger \u00e9n type veldefineret kunderejse bag hvert segment, hvilket er n\u00f8dvendigt for at kunne differentiere marketing indsatsen. Det giver alts\u00e5 kun mening at segmentere, hvis I behandler kunderne forskelligt og kan adskille og gruppere kundebehov (forskellige mellem grupperne og ensartede indenfor grupperne). Det er en fordel at have ca. 2-5 segmenter fordi dette antal g\u00f8r det realistisk at h\u00e5ndtere forskelligheden og at hele organisationen kan genkende segmenterne og handle efter dem i kontakten med kunderne. <\/p>\n\n\n\n

Vi vil\u00a0nu lade jer lave en segmenterings\u00f8velse hvor I segmenterer efter den forskel I g\u00f8r for kunderne. De \u00f8nsker, behov og krav de stiller til jer, som leverand\u00f8r. Hensigten er at se de muligheder I har for at styrke prioriteringerne tilknyttet jeres segmenter.<\/p>\n\n\n\n

Intuitiv segmenterings\u00f8velse<\/h2>\n\n\n\n

Fremgangsm\u00e5de for proces:<\/p>\n\n\n\n

1) Skriv navne ned p\u00e5 20-25 centrale kunder.<\/p>\n\n\n\n

2) Grupper kunderne intuitivt. Hvordan ligner kunderne hinanden og hvordan adskiller grupperne sig fra hinanden? Kriterier, som ligger til grund for segmenterne, skal pr\u00e6ciseres. Segmenterne skal v\u00e6re forskellige fordi man s\u00e5 kan markedsf\u00f8re sig forskelligt over for dem.<\/p>\n\n\n\n

3) Hvordan passer segmenterne til den nuv\u00e6rende m\u00e5de at segmentere p\u00e5? Er det nuv\u00e6rende eller de nye segmenter I har \u2019lagt kunderne efter\u2019?<\/p>\n\n\n\n

4) Hvilke krav vil den segmentering I har foretaget stille til organisationen? Hvordan vil v\u00e6rdiskabelsen skulle sk\u00e6rpes\/\u00e6ndres?<\/p>\n\n\n\n

\u00d8velsen starter alts\u00e5 med at I tager og skriver navnet ned p\u00e5 ca. 20-25 kunder. Herefter tager I hver enkelt kunde og placerer dem p\u00e5 papiret\/bordet, mens I kobler et par ord p\u00e5 hver. For at udfordre jeres brancheforst\u00e5else beh\u00f8ver den orden eller de ord I tilskriver kunden, ikke have noget med branchen at g\u00f8re. Hvordan bruger kunderne jer? Hvorfor kommer de til jer og hvad k\u00f8ber de? Ydelsestyper n\u00e6vnes under de forskellige segmenter. Hvordan er de forskellige i deres eftersp\u00f8rgsel?<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Hvis I skulle implementere og bruge denne segmentering \u2013 hvilke krav vil det s\u00e5 stille til organisationen?<\/h2>\n\n\n\n

Output: Det g\u00e6lder om at I bliver klar hvilken forskel vil I g\u00f8re og for hvem. Investering i eksempelvis teknologi eller kompetencer spiller sammen med valg af v\u00e6rdi for kunderne og prioritering af produktgrupper mv. I b\u00f8r v\u00e6lge den opdeling I foretr\u00e6kker og arbejde videre med den n\u00e6ste gang: Hvad er konsekvenserne af denne segmentopdeling p\u00e5 leverand\u00f8rsiden, internt i virksomheden (arbejdsdeling, kompetencer, investeringer mv) og p\u00e5 kundesiden? Logikken fra forretningsmodeludviklingen (business model canvas). Der er mange m\u00e5der at g\u00f8re det p\u00e5, men det kr\u00e6ver nogle valg. Sat p\u00e5 spidsen er segmentering et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at v\u00e6lge og leve med konsekvenserne af sine valg.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Udgangspunktet for at segmentere er at der eksisterer forskellige behov p\u00e5 et givent marked. Disse behov er til tider stabile og til andre tider mere flygtige. Virksomheder har typisk ikke ressourcer til at betjene alle potentielle kunder og er derfor n\u00f8dt til at prioritere. Virksomheder b\u00f8r s\u00e5ledes m\u00e5lrette deres marketingindsats i forhold til udvalgte m\u00e5lgrupper […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-289","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/289","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=289"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/289\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":301,"href":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/289\/revisions\/301"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.forretningsmodeludvikling.sdu.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=289"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}